Description
Digital saltmåler fra ATAGO, med automatisk temperaturkompensation, som benytter elektronisk konduktivitet til at måle elektrolytter i opløsningen og dermed saltindholdet i levnedsmidlet.
Målingerne foreligger på under 3 sekunder og instrumentet er nemt at kalibrere selv. Prøveforberedelsen er simpel. For de fleste flydende prøver fx saltlage eller suppe/saucer tilsættes tre dråber direkte på instrumentets sensor og herefter måles. Ikke flydende prøver som fx ost, kød og fisk skæres i mindre stykker og fortyndes 1:10 med vand og tre dråber af fortyndingen tilsættes til instrumentets sensor og herefter måles og resultatet multipliceres med 10.
PAL-SALT har mulighed for at indtaste 2 forskellige korrelationsfaktorer, således at man får samme værdier som Mohr Titreringsmetoden.