da is se
1. Marts
Chromogen

Den hyppigste årsag til fødevarebårne sygdomme i Danmark, er tarm- og miljøbakterien Campylobacter. Undersøgelser viser at fjerkræ, især kyllingekød, er den størst kendte kilde til at smitte mennesker, andre kilder stammer bl.a. fra svin, kvæg og forurenet drikkevand.

Over de sidste 3 år er flere end 4.000 personer årligt blevet syge, men tallet kan potentielt være langt højere, da ikke alle tilfælde registreres. Det er især to arter af Campylobacter, som forårsager sygdom; jejuni og coli, hvoraf førstnævnte er ansvarlig for omkring 95% af tilfældene.

Hos Food Diagnostics har vi løsningen til at teste for Campylobacter, både i fødevarer og miljøprøver.

Den chromogene, selektive petriplade fra Bio-Rad, RAPID'Campylobacter, bruges til detektion og tælling af termofile Campylobacter spp.

Pladen støbes ved brug af det dehydrerede medie Rapid’Campylobacter 500g, hvortil Rapid’Campylobacter Supplement tilsættes den smeltede agar, inden det hældes på petriskålen. Bakterierne dyrkes under mikroaerofile forhold.

Hurtigere end standardmetoder

I forhold til standardmetoder, der kan tage op til 7 dage, kræver Rapid’Campylobacter kun én opformering, én plade til påvisning (48-72 timer), samt én plade til tælling (24-48 timer). Kolonierne er røde, nemme at aflæse og kan konfirmeres på Campylobacter Confirm Latex på få minutter.

Rapid’Campylobacter til tælling (enumeration) er valideret af NF i overensstemmelse med ISO 16140 som alternativ til referencemetoden ISO/TS 10272-2:2006 (2006-01-15).

Detection_of_CampylobacterEnumeration_of_Campylobacter

Hent dataark her

Ehsan Mirsharghi


Tilbage til arkiv...