Kvalitetskontrol af fødevarer

Kvalitetskontrol af fødevarer

Vi har i de senere år set en stigende interesse for vandaktivitetsmålinger både til kvalitetskontrol af råvarer og færdigvarer, men også til målinger i proces. Fokus har i høj grad ligget på den mikrobiologiske stabilitet og ikke mindst grænseværdien for vækst af Listeria.

Der er flere måder, der gør det muligt at kontrollere og bestemme vækstbetingelser for mikroorganismer i fødevarer. Det kan gøres ved f.eks. at konservere sit produkt ved at tilsætte salt og sukker eller ved at styre pH.

En metode til at kontrollere om et produkt er stabilt for mikrobiologisk vækst er vandaktivitet (aw).

Effektiv kvalitetskontrol af dit produkt

Måling af vandaktiviteten kan bruges som egenkontrol til produktudvikling og til at sikre sig, at ens produkt er stabilt inden for hele holdbarhedsperioden. Ved en vandaktivitetsmåling måles graden af frit tilgængeligt vand i produktet – det er nemlig det frie vand, som mikroorganismer behøver for at kunne leve og formere sig i en fødevare.

 

Bestemmelse af vandaktivitet

Vandaktiviteten kan bestemmes ved at placere en prøve i et forseglet kammer, og vandaktivitetsmålingen er et udtryk for den ligevægt, der opstår som følge af vandmolekylernes vandring fra prøven til atmosfæren i kammeret. Jo mere frit vand, der er i prøven, jo mere vand vil kunne vandre.

Vandaktivitet skal ikke forveksles med vandindhold, idet to produkter kan have samme vandindhold, men meget forskelligt vandaktivitetsniveau.

  • Det skyldes, at vandaktivitet er en måling på det vand, som ikke er bundet i produktet.
  • Vandindhold er derimod et mål for den totale mængde vand i produktet.

Vandaktivitet og mikrobiologi

En vandaktivitetsmåling på 1,0 svarer til rent demineraliseret vand. De fleste bakterier lever godt omkring 0,995, men ellers i området 0,95-1,0. Gær og skimmelsvampe er mere tolerante og kan leve ned til omkring 0,70. (nogen typer ned omkring 0,60).

Brug vandaktivitet til kvalitetskontrol af fødevarer

Vandaktivitet er et vigtigt parameter til egenkontrol i fødevarer. Vandaktivitet kan give information og styring af holdbarhed, tekstur eller smag. Det kan bruges til at stabilisere et produkt, så der ikke er mulighed for vækst af mikroorganismer i produktet.

Et eksempel på en stabilisering er i forbindelse med Listeria, hvor et produkt anses som værende konserveret, så der ikke kan vokse Listeria i produktet, såfremt vandaktiviteten er under 0,92. Men det er også muligt at kombinere konserveringsparametrene, fx vil kombinationen af en vandaktivitet under 0,94 og pH under 5,0 også hindre vækst af Listeria. En pH-sænkning er altså en mulighed for at styre mikrobiologisk vækst, men derudover kan temperatur, tørring samt tilsætning af ingredienser som f.eks. sukker, salt og aminosyrer også være med til at kontrollere og sænke mængden af frit vand i produktet.

Novasina

Food Diagnostics har igennem en årrække været distributør af Novasinas instrumenter til at måle vandaktivitet i fødevarer.
Det nyeste skud på stammen er LabMaster Neo, som udover fuld temperaturkontrol og tilgang til simpel og billig kalibrering fra 0,04 til 1,00 aw. nu også har fuldt indbygget audit trail og brugerstyring, så den opfylder farmaindustriens 21CFR11 krav.